Quantcast
Channel: NYTÅR Arkiv - Gastromand.dk
Viewing all 29 articles
Browse latest View live

Gastromands Nytårsmenu 2010 – Del 1

$
0
0

Du er nået forbi juleaften, og blikket er nu stift rettet mod nytårsaften. Herunder får du vores bud på en en rigtig nytårsmenu i ægte gastromandstil! Se alle billederne fra årets nytårsmenu
Til Dronningens Nytårstale
Grove grissini med svampecreme og krydderurtemayo
Ceviche af kammusling på ristet rugbrød med æble-peberrodscreme
Delamotte Champagne Brut
Forret
Rimmet og pocheret torsk rullet i rugbrødskrumme, røget torske-rillette, syltede svampe, skovens urter, luftig mayonnaise og maltjord
2008 Domaine Chartron, Rully - Montmorin
Mellemret
Jordskokke/vanille-bisque med smørpocheret hummerhale, jordskokkechips og trøffelolie
2005 Nottetempo Chardonnay IGT
Hovedret
Duet af Svin: Syltet bryst og sødmælksporcheret mørbrad, fyldte kartoffelskræller og ølsyltede løg
2008 Torbreck Cuvee Juveniles
Dessert
Triple Chocolate Tærte, hvid chokolade parfait, nøddecrunch og solbærmousse med popsukker.
1999 Burmester Vintage Port

Opskrifter:

Grissini med svampecreme og krydderurtemayo
Grissini:
½ pk. gær
2 dl vand
3 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt
50 g knækkede rugkerner
ca. 400 g hvedemel
Gæren opløses i lunkent vand. Olie, salt og rugkerner røres i.
Hvedemelet tilsættes, og dejen æltes godt, til den føles fast.
Dejen dækkes til og hæver et lunt sted i ca. 20 min, hvorefter den æltes igen og deles i 2 dele.
Hver del rulles ud i ca. 1,5cm tykkelse og skæres i 10 strimler.
Hver strimmel snoes, lægges på en bageplade med bagepapir og efterhæver tildækket i yderligereca. 15 minutter.
Stængerne pensles med vand og bages i ca. 40 min. ved 175˚ C(160˚ C ved varmluft).
De bagte stænger afkøles på en bagerist.
Svampecreme:
200g svampe
1 lille skalotteløg
1 fed hvidløg
Lidt olivenolie
Et par kviste frisk timian
2-3 dl hvidvin
salt og peber
5-6 spsk mascarpone
Lidt citronsaft eller sherryeddike
Sauter grofthakkede svampe, løg, hvidløg og timiankviste let i olie i en kasserolle.
Hæld hvidvin ved og krydr med lidt salt og peber og lad det småkoge til lagen er karamelliseret omkring svampene.
Køl det af til det er helt koldt. Fjern timiankvistene og blend det med mascarpone til en cremet konsistens.
Smag til med citronsaft eller sherryeddike samt salt og peber.
Krydderurtemayo:
3 æggeblommer
½ tsk. dijon sennep
1 tsk hvidvinseddike
Lidt salt
Lidt friskkværnet peber
3 tsk citronsaft
3dl smagsneutral olie (fx. raps eller vindruekerne)
1 bundt persille
1 bundt dild
1 bundt purløg
Blend de grofthakkede krydderurter med 2dl af olien, til den ønskede konsistens (jeg foretrækker meget glat).
Pisk æggeblommer, sennep, hvidvinseddike, citronsaft og salt godt sammen.
Pisk kraftigt og tilsæt den ”rene” olie dråbevis i starten.
Efter noget tid kan man gå over til at tilføre olien i en tynd stråle.
Herefter tilsættes krydderurteolien på samme måde.
Smag til med salt, peber og citron
Mayoen kan også klares meget let med stavblenderen:
Blend de grofthakkede krydderurter med 2dl af olien, til den ønskede konsistens (jeg foretrækker meget glat).
I et højt tyndt (blender) beholder tilsættes samtlige ingredienser og blendes til mayoen er færdig.
Ceviche af kammusling med æble-peberrodscreme på ristet rugbrød
Ceviche:
200 g. kammuslinger
saft af 1 citron
2 spsk. rapsolie
lidt salt
Skær kammuslingerne i tynde skiver.
Bland olie, limesaft og salt til marinade.
Vend kammuslingerne i marinaden og stil på køl i min. ½ time.
Æble-peberrodscreme:
1 æble
1 peberrod
3dl Flødeost
Lidt Citronsaft
Lidt dild
Salt
Peber
Riv peberroden fint.
Hak dilden.
Skær æblet i meget fine tern (3-4mm) og vend straks i citronsaft (for at undgå oxidering).
Bland peberroden, purløgen og æbleternene med flødeosten.
Smag til med salt, peber og citron.
Ristet rugbrød:
Rugbrød
Skær rugbrødet i så tynde skiver som muligt.
Rist i ovnen ved 160 grader, til brødet er sprødt (pas på det ikke bliver sort)
Rimmet og pocheret torsk rullet i rugbrødskrumme, hjemmerøget rillette, Syltede svampe, skovens urter, luftig mayonnaise og maltjord
Denne ret er kopieret direkte fra bornholms lokalavis for hvem Restaurant Kadeau har afsløret opskriften.
 
Til 4 personer
 
300 g torsk i filet (uden skind)
200 g røget torsk – hvis du ikke selv har en røgeovn
Sukker og salt til rimning
100 g bøgehatte eller andre typiske vilde svampe fra naturen: kantarel, tragtkantarel, karljohan eller brunstokket rørhat.
God balsamiskæbleeddike til syltning
Lidt syltekrydderier så som frisk timian, sort peber og laurbærblade
50 g mayonnaise gerne hjemmelavet
0,5 bundt purløg
1 skalotteløg
Et halvt rugbrød
Lidt smør
Maltpulver
Lidt økologisk rørsukker
3 æggeblommer
7 dl vindruekerneolie
Lidt salt
1 tsk Dijon
Urter: Skovsyre, Gåsefod, Fuglegræs
Rimmet og pocheret torsk:
Dag 1: anbring torsken i en bradepande og drys jævnt men forsigtigt med lige dele salt og sukker, og lad den trække natten over.
Dag 2: Skær torsken i aflange stykker ca 6 cm i bredden, 3 cm i højden og 10 cm i længden. Rul en bane køkkenfilm ud på køkkenbordet og rul torsken stramt op, så der formes en cylinder. Rul dernæst endnu et stykke film uden på for at sikre, at torsken holder sin form.
Anbring cylinderne i et ildfast fad eller en bradepande og dæk dem med vand. Bag dem i ovnen ved 70 grader til de opnår en kernetemperatur på 32 grader. Køl straks af i isvand.
Røget torskerillette:
Rør den røgede torsk sammen med 50 g af den hjemmelavede mayonnaise og finthakket purløg og skalotteløg og smag til med salt, peber og citronsaft.
Svampe:
1. Rist svampene gyldne på en varm pande i vindruekerneolie og smør, og dryp dem godt af på fedtsugende papir.
2. kog en syltelage på 1 dl æbleeddike, 1 dl vand, 1 dl rørsukker og syltekrydderier og hæld den over svampene og lad det trække i et døgn.
Rugbrødskrumme:
Skær et kvart rugbrød i skiver, og tør det i ovnen ved 140 grader i ca. en halv time, eller til det er helt tørt. Blend det dernæst til pulver på en blender.
Maltjord:
Skær et kvart rugbrød i skiver. Overhæld med smeltet smør og rist det gyldent og helt sprødt i ovnen ved 150 grader i ca. 20-25 min.
Kør brødet til pulver på en blender og tilsæt lidt salt, sukker og maltpulver til det bliver mørkt som jord. Maltpulver kan undlades.
Mayonnaise:
Temperer alle ingredienser således at alle elementer har samme temperatur. Kom æggeblommer, dijon, lidt æbleeddike og salt i en skål og pisk det rigtig godt sammen. Tilsæt herefter olien lidt efter lidt indtil mayonnaisen bliver tyk og blank. Brug med fordel en stavblender eller en elpisker. Smag til med lidt mere salt, eddike og Dijon.
Urter:
Urterne plukkes og skylles grundigt
Der er ikke nogen anvisning omkring anretning fra Kadeau. Så bare jam løs.
Jordskokke/vanille-bisque med smørpocheret hummer, jordskokkechips og trøffelolie.
Til 4 personer
[caption id="attachment_1543" align="aligncenter" width="400"] Jordskokkesuppe - kammuslingen byttes i år ud med smørstegt hummer[/caption]
Jordskokke/vanille-bisque (opskrift lånt fra Aarstiderne):
500 g jordskokker
3 skalotteløg
1 fed hvidløg
3-4 kviste timian
¼ stang vanille
½-1 l sødmælk
Rapsolie
Saft af ½ citron
Skur eller skræl jordskokkerne og skær dem i mindre stykker.
Hak skalotteløg og hvidløg groft.
Sauter jordskokker, løg, hvidløg, timian og vaniljestang i olie, dæk akkurat med mælk og kog det i 25-30 minutter, til det er helt mørt. Rør jævnligt i gryden, så det ikke brænder på.
Sigt mælken fra, men gem den. Fjern timiankviste og vaniljestang, blend suppen med en stavblender og juster konsistensen med den varme mælk.
Smag til med salt, peber og citronsaft
Jordskokke Chips (opskrift lånt fra Din Baghave):
300 gr jordskokker
1 l vand
60 gr salt
Planteolie
Hvis jordskokkerne er fine og nye, vask og skrub dem under rindende vand. Hvis de er mere grove i skallen, bør du skrælle dem
Snit dem meget tyndt på et mandolinjern eller med en grøntsagsskræller. Kog vand og salt op i en gryde og overhæld jordskokkerne med den kogende væske. Lad jordskokkerne stå i lagen indtil lagen er kølet af
Tør jordskokkerne grundigt på fugtsugende papir og fritér i planteolie ved ca 165 grader indtil de er gyldne og sprøde. Smag en chip inden du tilsætter ekstra salt, da de ikke nødvendigvis behøver mere
Smørpocheret hummer:
1 hummer
2-3 spsk eddike (lys)
350g smør
½ dl hvidvin
Salt
Peber
1 skive citron
I en stor gryde med vand (der dækker hele hummeren) tilsættes et par spsk. eddike og vandet bringes i kog.
Først blancheres hummeren i vandet i 2-3min, hvorefter den tages op.
Kløerne pilles straks af og blancheres i yderligere ca. 5 min., mens halen ligges i let pres, for at rette den ud.
Fjern hummerkødet fra hale og kløer og skør det i passende stykker (halen skæres i ca. 1½-2cm tykke skiver).
Stil kødet på køl indtil 15 min før pocheringen (tag kødet ud for at temperere)
I en kasserolle smeltes 350g smør tilsat ½dl hvidvin, citron, lidt salt og peber.
Heri pocheres hummerkødet til den ønskede fasthed er opnået (ca. 5-8 min.).
Husk at smørret ikke må koge.
Dette var de første serveringer i GastroMands nytårsmenu. Husk at kigge forbi senere på ugen for opskrifterne på hovedretten og desserten.
 
Har i ris eller ros til menuen eller vinvalget? Og hvad serverer I selv denne aften?
Husk at du kan abonnere på indlæg ved at oprette dig som brugerabonnere via RSS, følge os på Facebook eller Twitter

Billeder fra Gastromands Nytårsmenu 2010

$
0
0

Opskrifterne finder du andetsteds (nytårsmenu del 1 og nytårsmenu del 2), men her starter vi år 2 på Danmarks fedeste, sjoveste og sejeste blog og community om mad for mænd, med all billeder...
Appetizer
[caption id="attachment_5468" align="aligncenter" width="550"] Grove grissini med svampecreme og krydderurtemayo - Ceviche af kammusling på ristet rugbrød med æble-peberrodscreme - grasshopper...[/caption]
Forret
[caption id="attachment_5472" align="aligncenter" width="550"] Rimmet og pocheret torsk rullet i rugbrødskrumme, røget torske-rillette, syltede svampe, urter, luftig mayonnaise og maltjord[/caption]
Mellemret
[caption id="attachment_5473" align="aligncenter" width="550"] Jordskokke/vanille-bisque med smørpocheret hummerhale, jordskokkechips og trøffelolie[/caption]
Hovedret
[caption id="attachment_5475" align="aligncenter" width="550"] Syltet, konfiteret bryst, kartoffelskræller og ølsyltede løg[/caption]
Dessert

[caption id="attachment_5633" align="aligncenter" width="550"]Triple Chocolat Tærte Triple Chocolate Tærte, hvid chokolade parfait, nøddecrunch og solbærmousse med popsukker[/caption] Husk at du kan følge med ved at oprette dig som brugerabonnere på indlæg, følge os på Facebook eller Twitter

Nytår: De bedste take-away menuer landet over

$
0
0

Julefreden har sænket sig, juleaften er overstået og du sidder og læser i din Gastromand-kogebog. OOH FUCK...du har sgu da glemt alt om nytårmaden til dig og hele venneflokken! Et kig i kalenderen afslører at det bliver pænt svært, at presse tid ind i til madlavning, imellem familiejulefrokosterne... Gastromand to the rescue! Her er vores bud på, hvor du skal kigge hen når du skal finde din nytårsmenu ude i byen.  

København

Marv og Ben

Keyword: Klassiske råvarer, tilberedt med et twist og på et højt, højt niveau! marvben
  • Terrin af foie gras & svine skank, bitter salat, mandler og pærer.
  • Nytårstorsk, jordskokker, æble og valle
  • Stegt farseret kalvemørbrad. Persille, selleri, kartoffel terrine, sauce med Karl Johan.
  • Chokolade, Chokolade, Chokolade. Brombær, mousse og marenges
Pris: 375kr (4 retter)

Timm Vladimirs Køkken

Keyword: Lækker menu med video-instruktioner - og der kan bestilles færdige cocktails! https://www.youtube.com/watch?v=0xiMksvQmR8
  • Friterede rodfrugter med blomster, eddikepulver og yuzumayo
  • Rimmet nytårstorsk med muslingebisque, grøn olie og kartofler på to måder
  • Oksemørbrad med knuste kartofler, smørsauterede blomkål, blomkålscrudite og rødvins/chokoladeglace
  • Chokoladefondant med krystalliseret hvid chokolade, råsyltede bær og citronverbena
Pris: 395kr (3 retter + snacks)

Runes Mad

Keyword: Eksilsønderjyden approves! Rune kan sgu lave mad! Tacos til natmad? Ja tak! Runesmad
  • Saltede kammuslinger med rødbede, dildolie, knasende rug samt røget creme & peberrodsmælk
  • Frilandskalv med let syltet sort kål, langtidsbagte løg og cremet jordskok-puré. Kartofler bagt i lag med skalotteløg, citronskal og timian. Serveres med sauce med rødvin og urter.
  • Fyldig chokoladekage med fed chokolademousse, sprød chokolade tuille & solbær som sirup og støv
Pris: 365kr (3 retter) - Børnemenu for 150kr

No. 1

Keyword: Morten Køster er altså garant for usandsynligt velsmagende mad!
  • "Chaud-froid” af nytårstorsk og østers med champagnegelé, serveret med souffle af torsk & fennikel samt cruditée af fennikel, hertil urte mayo
  • Terrine af kalv & foie gras sat med trøffel-glaceret saltbagt selleri, samt streg af selleripuré & syltede skalotteløg
  • Dansk Oksemørbrad med rillette af ”Peking And style No1” serveret med citrongræs sauce & klassisk Pommes a la Presse
  • Tiramisu No1 – macarons – mørk chokotærte m/ salt karamel
Pris: 395kr (4 retter)

I’m a Kombo

Keyword: Den legesyge fætter i klassen. Uden tvivl velsmagende! Imakombo
  • Toast med plukket hummer, tomat og muslingesmør - Bisque af skallerne, urteolie, stegt blomkål og mild karry
  • Kalve entrecôte stegt som bøf med sprøde brødkrummer - Rødvinssauce med braiseret bryst og syltede løg - Bagte Birkemosegaard kartofler med rødbede og trøffel
  • Popcorn taco - Eksotiske frugter med vaniljecreme - Varm chokoladesovs med mezcal
Pris: 400kr (3 retter) - Børnemenu for 100kr  

Aarhus

Gastromé

Keyword: Michelinoverraskelsen er også med på nytårsvognen. Det ligner et stærkt bud! https://www.youtube.com/watch?v=LGrfnhLDM6A  
  • Confit af torsk, rødbede, hel sennep, bacon og frilandsæg med persille
  • Jomfruhummer som bisque og cannelloni med porrer som salat og kul
  • Dansk okse i bagte hvidløg med selleriflan og trøffel, kartoffel som mousseline og kryddersauce med hyldebær
  • Variation over chokolade i mørke og hvide nuancer med passion
Pris: 498kr (4 retter)

Frederikshøj

Keyword: Nytårsmenu fra Wassim - een af de allerbedste kokke i landet? Ja, tak!!
  • Glaseret kammusling med emulsion af peberrod og juice af havesyre
  • Torsk og laks som mosaik med suppe på vild persille og løvstikke
  • Mørbrad af okse med vinterens urter, trøffelsauce og forstenede kartofler
  • Chokolade, chokolade og mere chokolade med passion
Pris: 550kr (4 retter)

Mefisto

Keyword: Mefisto laver go' mad! Og her ligner der altså virkelig 'value for money'! https://www.youtube.com/watch?v=gOUoNLH2oxA
  • Sprøde og salte snacks til nytårstalen.
  • Håndfoldet raviolo med jomfruhummer hertil skummende bisque og spæde urter.
  • Braiseret kalvebryst hertil variation af efterårets røde, gule og bolsjebeder, trøffel og knas.
  • Velhængt dansk ribeye, pommes Anna, braiseret skank, vintersvampe, og cremet rødvinssauce.
  • Mørk chokoladekage og hvid chokolademousse hertil søde nytårskys og variation af passion.
  • Petit fours til kaffen
  • Kransekage dyppet i chokolade, fyldt chokolade med myntecreme og guldklumper med karamel
Pris: 450kr (4 retter + snacks, petit fours og kransekage)

Restaurant ET / CANblau

Keyword: Et sammenkog af to velrenomerede spisesteder i Aarhus
  • Spanske knækbrød & spanske kartoffelchips m/oliventapenade og chilimayo
  • Dansk Nytårstorsk m/jomfruhummersauce, selleri, safran og kørvel
  • Oksemørbrad m/Pommes gratin m/muscat og parmesan. Karl Johan puré, stegte jordskokker, syltede bøgehatte og trøffelsauce
  • Mørke chokolademousse i 3 lag m/orangegranité og brownieknas
  • Kransekage fra Langenæs bageriet
Pris: 428kr (3 retter + snacks og kransekage)  

Aalborg

Mortens Kro

Keyword: En fræk "smørrebrøds-inspireret" menu, hvis det skal være lidt low-key, uden at det koster på smagen.
  • Østers m/klassisk vinaigrette/porrer og appelsin/wasabi og ingefær
  • Jomfruhummer, skorzonerod i dild, hasselnøddemayo, jordskok, kaki frugt og sprødt
  • Unghane og foie gras terrine m/ abrikos, pistacienødder, kvæder og brioche
  • Oksemørbrad, kartoffel m/trøffel, karamelliseret løg, løgpure og rødvinspære
  • Gateaux Marcel (a la Michaud) med syltede clementiner.
Pris: 300kr (5 retter)

Tabu

Keyword: Måske den skarpeste restaurant i Aalborg p.t., med mundvandsdrivende menu!
  • Hummerbisque - Jomfruhummer – chips af skorzonerod – karse
  • Torsk med syrnet fløde - Æblepure – Ristede hasselnødder – Syltede stikkelsbær
  • Rosastegt oksemørbrad - Pure af jordskokker – Bagte løg – Kartoffelfondant – Trøffelsauce
  • Chokoladefondant - Kirsebær – Luftig yoghurtcreme – brændte mandler
Pris: 425kr (4 retter)

Musikkens Spisehus

Keyword: Mikael Kopp Christensen og Daniel Ditman - det må være garanti for en god menu! musikkens
  • Røget færøsk nytårslaks, økologisk hytteost marineret i ramsløgsolie, aromatiske urter og sprøde flager af rugbrød
  • Bagt ryg af dybhavstorsk med sprøde gulerødder og skalotteløg i sauce nage samt krydderurtesalat
  • Dansk okse i to tilberedninger: mørbrad og braiseret kalvebryst hertil sorte trompethatte og saltbagte selleri. Serveres med ristede vildmosekartofler og kraftig rødvinssauce.
  • Glaseret mørk chokoladekage med sprød crumble, passionsfrugt og macarons
Pris: 385kr (4 retter)  

Fyn

Rudolf Mathis

Keyword: Rudolf Mathis er garant for god fisk og høj klasse (og pris!). Tjek også vinene!
  • Skaldyrsterrin med hummer og kammuslinger, panko- citrondrys, mandler
  • Dampet kulmulemedaillon med Karl Johansvampe, spinat, fleuron og trøffelsauce
  • Kalvemedaillon med æble- peberrodskompot, selleri- grønkålssalat, pie med morkler og kartofler samt rødvinssauce
  • Franske oste med syltede valnødder og pærechutney
  • Hvid chokolade- hindbærparfait med sprød karamel, hindbærkage, syltede abrikoser, papaya og hindbærcoulis
Pris: 395kr (3 retter) - 595kr (5 retter)

Lieffroy

Keyword: Patrick viderefører far Jean-Louis' klassiske velsmag
  • Nytårstorsk fra Storebælt med grillet hjertesalat og hummersauce
  • Kalvemørbrad med svampetærte, græskar, pom. rösti og trøffelsauce
  • Pandekager med citroncreme, hindbærcoulis og chokoladekage
Pris: 425kr (3 retter)

LEI:K

Keyword: LEI:K præstere absolut et fornuftigt bud på en nytårsmenu. Husk din foie gras!
  • Asiatisk-krydret cremet hummerbisque med dampet rødtunge, forårsløg, sesam-tuilles og spicy tapiokaperler. Med brød og øko-smør.
  • Grillet oksetournedos, saltbagt selleri gratineret med trøffelsmør, balsamico-rødbede med sennep, pommes anna og portvinsauce og portulak. (Tilkøb: stegt foie gras +50 kr.)
  • Syltet clara frijs med chokolade, yoghurtparfait, lakrids og pistaciekage
Pris: 362kr (3 retter)   GODT NYTÅR DERUDE! Hvordan ser årets sidste menu ud hos dig/jer?!

STOR TEST: Årets Nytårsbobler 2018 – 5 flasker til under 300 kr

$
0
0

For 5 år siden startede vi en smuk tradition: Kåringen af årets nytårsbobler. Kategorien var NV Champagne, året efter valgte vi at gå helt ”off the rails” og lave en kategori, hvor netop Champagne ikke var velkommen. Året derefter var det kun vintage! Sidste år bedste tørre bobler og bedste søde bobler - I år er der igen to kategorier: Bobler til max 300 kr. og Bobler uden loft...

Vintage-teamet blev modtaget med store roser fra jer gode læsere, hvilket vidner om, at mange af jer ikke er blege for at smide lidt penge efter champagne til nytår. Vi forstår jer godt, det er vi nemlig heller ikke men alligevel kan vi også fornemme, at nogle af jer gerne vil have en kategori som er til at tage at "føle" på - altså bobler til en max pris på 300 kr. Læs også Årets tørre 2017 [caption id="attachment_50812" align="alignright" width="1000"] Kategorien under 300 kr....[/caption]   For os giver det mest mening at drikke tørre bobler kl. 18.00 og så drikke den sødmefulde til midnattens kransekage - du kan finde sidste år bedste søde bobler her. Hvis du vælger to flasker bobler og du har set vores andet indlæg med "Årets Bobler til over 300 kr." så synes vi, at du skal drikke de bedste først eller i hvert fald som de første par flasker. Det giver ikke mening at gemme toppen af poppen indtil midnat. [caption id="attachment_50825" align="alignright" width="1000"] Dons - en genganger som placerede sig højt på sidste års smagning...[/caption] Kriterierne for denne smagning og kåring var dermed:
  • Prisen må maksimalt være 300 kr. og de skal de kunne købes for i december måned
Inspiration til nytårsmenuen? Find masser af opskrifter, menuforslag mm. til nytårsaften Læs også: Årets julevin 2017 – Det tætteste løb nogensinde!

Hvad skal du servere til de tørre nytårsbobler?

Du skal servere det du har lyst til, men hos os er østers og nogle små hapsere med fisk helt genialt - du skal dog ikke servere noget sødt, det skal du gennem til sidst. Da vi smagte boblerne, fik vi nogle lækre stykker pålæg som Kim Schulz havde medbragt, samt en god hjemmerørt mayo og noget godt groft brød. [caption id="attachment_50818" align="alignright" width="1000"] Frederiksdals mousserende gættede vi på - det var rigtigt...[/caption] Inden vi kommer til det sjove, er det lige på sin plads at fremhæve nogle af boblerne, som ikke nåede i Top 5 - alle er faktisk danske og hermed en rose til dem alle. Det virker nemlig til at niveauet indenfor dansk vin bliver højere og højere. Skærsøgaard Dons er én af dem, Frederikdal er en anden og naturligvis også "Cold Hand Winery", med Jens i spidsen, som nok har været dem der på de mousserende i vores verden har været bedst - men nu virker det altså til, at både Skærsøgaard og Frederiksdal også vinder terræn. Til sidst har vi naturligvis den helt uafhængige "Landmandspirat" fra Brandbygegaard ved Odder som enten laver gal eller genial vin - de har tidligere løbet med sejret i Årets Bobler fra Kvist & Vitus - og deres produkter som må siges at være i en klasse for sig! Flot arbejde til jer alle! [divider]5 fantastiske flasker bobler til Nytårsaften[/divider] Det er tydeligt, at alle vinleverandører føler sig hjemme i dette felt. Der var utrolig mange gode bud, og det er helt tydeligt, at de gør en stor indsats for at levere et godt bud. Desværre kan alle jo ikke vinde og selv om, at der igen i år var tæt løb, så skulle der findes en top 5...

Stefan Bietighöfer - Pfalz, 2012 Crémant Grande Reserve 

Noter til denne "outsider" - som ikke er fra Champange stak helt af! Solbær, overmoden pære, kernehus, ymer, stikkelsbær og fersken. Det var lidt af en fest af smage denne Crémant 2012 fra Pfalz som bare understreger hvor meget Tyskland har udviklet deres vine og bobler gennem de sidste år. Til gensmagningen havde denne også fået en kende "botrytis" eller "ædel råddenskab" om man vil. Ret imponerende og til prisen var det helt vildt - 189 kr. hvis du tager 6 stk. Godt eksempel på, at rammerne og traditionerne gerne må sprænges og brydes. Derfor er denne også afgjort bedst til prisen. [rating stars="6" product="Stefan Bietighöfer - Pfalz, 2012 Crémant Grande Reserve"] 189 kr. ved køb af 6 stk. hos Vinomani

Heucq Père & Fils – Extra Brut

Nordisk Champagne Syndikat har også styr på deres bobler. De har været tætte på en sejer i nogle af og har flere gange haft bobler i Top 5. Selv om vi normalt har godt styr på bobler og gætter godt, så havde vi svært ved denne. Flere insisterede på Cava, men nej - helt klassisk Champagne. Duften virker først oxyderet - men det er på den "gode" måde - hvordan det lykkes ved jeg faktisk ikke for mig bekendt er det ikke en naturvin. Efterfølgende slår den mere over i overmodne frugter og masse af sødme - men også syre i form af citrus. En vild lækker og ren Champagne som nok skal finde vej til flere sofaborde imens Dronningen holder tale for os - "Gud bevare Danmark" siger jeg bare! [rating stars="5" product="Heucq Père & Fils – Extra Brut"] 255 kr. ved køb af 6 stk. Nordisk Champagne Syndikat

Alfred Gratien Champagne Brut Classique NV 

Klassisk går aldrig af mode og vil altså være fremme - dog ikke på en provokerende og frembrusende måde - dette er mere en "silent killer". Alfred Gratien er netop et eksempel på at dette belæg holder. Duften er frisk og ren men noter af grape, lime, fersken men også "brød" og "toast" i afslutningen. Masser af fylde og godt med volume - den vinder på sin høje kvalitet er lange eftersmag. Et rigtig godt glas til nytårsaften. Prisen holder på måtten. [rating stars="6" product="Alfred Gratien Champagne Brut Classique NV"] 295 kr. stk. hos Bichel Vine

Henri Mandois Champagne Brut Origine

Brut Origine er Mandois’ klassiske non-vintage champagne, hvilket vil sige, at den er sammensat af vin fra flere årgange - den er lige som Alfred Gratien en klassiker. Denne har dog noget mere sødmefulde noter af som ananas, honning men også tørrede frugter. Det denne fik flest roser for var faktisk den cremde smag og dens delikate bobler. Prismæssigt ligger vi på 245 kr. hvis du napper 6. Den "storebror" findes i en Henri Mandois Blanc de Blanc udgave og i Vintage - her smagte vi deres 2012 - du er utrolig lækker. Prisen er 399 kr. for 12 stk. [rating stars="5" product="Henri Mandois Champagne Brut Origine"] 245 kr. ved køb af 6 stk. hos Theis Vine

Champagne Alexandre Filaine Brut Cuveé Speciale

Champagneshoppen har også tidligere været tæt på toppen - men vist aldrig nået dertil. I år var den dog ret tydelig og skilte sig så meget ud, at dens point fik den godt derop af. Smagen er frisk og helt ren - kort efter den har åbnet sig kommer der duft af modne æbler, citrus, grønne æbler og den klart mest markante autolytiske stil (udtryk for "brødagtige noter", gær og "toast"). Et flot glas som ved næste smagning havde fået endnu flere noter og brede palette - godt gået! [rating stars="6" product="Champagne Alexandre Filaine Brut Cuveé Speciale"] 300 kr. pr. stk. hos Champagneshoppen

Årets nytårsbobler 2018 er…

Først og fremmest skal det siges, at feltet for boblerne under 300 kr. var det suverænt hårdeste i år. Mange af boblerne fik høje karakterer og det er sgu bare ubamhjertigt at skulle fravælge så mange fordi der mangler nogle få point. Men sådan er spillet og reglerne nu en gang. I skal dog have roser for jeres bidrag hele vejen rundt. Der var ret stor enighed om vinderen i vores sidste runde. Den havde nemlig stukket helt af på duft og smag og flere ville faktisk have deres point justeret. Her er vores vinder:

Stefan Bietighöfer 2012 Crémant Grande Reserve 

Det er første gang nogensinde, at der er en vinderen to år i træk. Vi har tidligere set gengangere i Top 5 - men aldrig en vinder to år i træk - Det blev endnu engang et bud fra en relativ ny spiller på markedet nemlig Vinomani. Det er godt gået og bestemt ikke en nem bedrift. Stort tillykke med det! [caption id="attachment_50697" align="alignright" width="1000"] Vores Top 3 2018...[/caption] Lige i hælene på vores vinder kommer så Heucq Père & Fils – Extra Brut og Alfred Gratien Champagne Brut Classique NV fra Nordisk Champagne Syndikat og Bichel Vine - som må sigea t være to klassiske bobler - ingen tvivl om at kvaliteten er høj på begge. Vi kan afsløre, at deres samlede score lå 3 point fra hinanden - men 20 point op til vinderen. Skål til jer alle og tillykke endnu engang. [caption id="attachment_50702" align="alignright" width="1000"] Vores 2 og 3. plads som bestemt også holder![/caption] Hvad? [caption id="attachment_50815" align="alignright" width="1000"] Anders Jørgensen...[/caption] Hvem? “The Usual Suspects”. Men samme team som ved julesmagningen, og en række hang arrounds som gladeligt stiller op når behovet opstår - tak for hjælpen til alle! Anders Jørgensen havde i år lagt lokaler til på Restaurant Ombord hvor vi havde fornøjelsen af at hygge os en solrig eftermiddag. Flere af gæsterne på restauranten fik i øvrigt lov til at nyde et glas på husets regning denne dag - ikke dårligt vel? Hvordan? Som sidste år blev samtlige bud smagt blindt, hvor der blev udvalgt en Top 5 – disse blev så gensmagt til vores valgte retter.

Gintossens 5 bud på Nytårets Gin Cocktails – lette, enkle og fulde af fest!

$
0
0

Clover Club - pigerne vil elske denne!

Nytår…! Altid en fantastisk anledning til at gøre lidt ekstra ud af tingene – lave lækker mad, invitere vennerne, hygge, feste og selvfølgelig en perfekt anledning til at servere nogle festlige cocktails! Og her er så udfordringen: For hvad skal man servere, når man gerne vil have noget andet/mere end en Gin & Tonic og hvordan sørger man for at det ikke kræver, at man har alverdens mixers, skal fremstille komplekse sirupper eller skaffe garnish fra den anden side af kloden...?

Søg ikke længere… Gintossen to the rescue! Vi giver dig her 5 enkle, festlige og smagfulde bud på klassiske gin cocktails du kan servere nytårsaften og som alle er simple at mikse uanset om klokken er 18 eller 03 😊 Det eneste du skal have klaret på forhånd (udover at have gin, is, garnish og cocktailglas klar) er at have presset noget citronsaft og/eller limesaft og lavet lidt sukker- og/eller honningsirup, alt afhængig af hvilke af disse cocktails, du ønsker at lave, og det tager ingen tid at gøre klar! Opskrifterne på sirup finder du nederst i artiklen. I opskrifterne kommer vi med vores bud på en Gin, som vi synes du med stor fordel kan anvende til den enkelte cocktail. Har du ikke lige denne eller ønsker at udvide din ginsamling yderligere, så benyt en Gin, som måske ikke er alt for kraftig i enebærsmagen og ikke er for speciel, men som er mere ”alsidig” i sin smagsprofil. Derved kan den bruges til mange/alle af disse cocktail og stadig give en god smagsoplevelse. Eksempler på disse kunne være ginner som Schackenborg Dry Gin, Chelsea Royal London Dry Gin eller Plymouth Gin. Alle opskrifterne er afmålt pr. cocktail og du kan sagtens lave flere på en gang i din shaker. Cocktail #1 - til Dronningens Nytårstale:  French 75
  • 2 cl. Schackenborg Dry Gin (HKH Prins Joachim’s Gin, naturligvis)
  • 1 cl. friskpresset citronjuice
  • 0,5 cl. sukkersirup (*)
  • En god, tør champagne
  • Citronskal
  • cocktail-kirsebær
Fyld Schackenborg Dry Gin, friskpresset citronsaft og sukkerlage i en shaker med is og ryst den i ca. 15 sekunder til den er kold. Hæld derefter ingredienserne op i et champagneglas og top glasset med en kold, tør Champagne og pynt med en strimmel citronskal og evt. et (kirse)bær. [caption id="attachment_51809" align="aligncenter" width="1024"]French 75 - det oplagte valg til nytårstalen French 75 - det oplagte valg til nytårstalen[/caption] Cocktail #2 – den friske drink: Tom Collins
  • 25 ml Citronsaft
  • 25 ml Sukkersirup (*)
  • 50 ml Gin - gerne en Old Tom Gin, fx. Hernö Old Tom - men ikke et krav
  • Danskvand
Fyld alle ingredienserne i en shaker og tilsæt godt med is. Ryst i ca. 15 sekunder. Fyld et glas med isklumper. Brug din strainer (sien til din shaker) og hæld i glasset. Top af med danskvand. Pynt med f.eks. et hindbær og en citronskive sat sammen med en cocktailpind. [caption id="attachment_51812" align="aligncenter" width="1024"]Tom Collins - gerne med Hernö Old Tom Tom Collins - gerne med Hernö Old Tom Gin[/caption] Cocktail #3 – den indbydende pinkfarvede drink – The Clover Club
  • 20ml Citronsaft
  • 20 ml Sukkersirup (*)
  • 50 ml Brooklyn Gin
  • 20 ml æggehvide (pasteuriseret æggehvider kan købes i små flasker)
  • 4-6 hindbær
Kom alle ingredienserne op i en shaker, hvor det hele shakes i 15 sekunder. Tilsæt herefter 4-5 isklumper og ryst yderligere 15 sek. Si igennem din strainer og server i (afkølet) cocktailglas. Har du hældt op til flere cocktails i din shaker, så husk at fordele skummet i dine glas. Pynt med hindbær. [caption id="attachment_51813" align="aligncenter" width="1024"]Clover Club - pigerne vil elske denne! Clover Club - pigerne vil elske denne![/caption] Cocktail #4 – den aromatiske drink: The South Side
  • 20 ml limejuice
  • 20 ml sukkersirup (*)
  • 50 ml Daffy’s Gin
  • 5-6 mynteblade
Klap myntebladene så aromaerne i bladene “vågner” og kom dem ned i en shaker med de øvrige ingredienser. Det hele shakes i 15 sekunder med is. Drinken bør dobbelt straines så man ikke får små myntestykker i drinken (dvs. at man brug både sien til din shaker og en ekstra lille si) og det hele hældes i et (afkølet) cocktailglas. Pynt med et lille mynteblad som også “vækkes”, så det dufter. [caption id="attachment_51811" align="aligncenter" width="1024"]South Side - det nærmeste du kommer en Mojito med Gin! South Side - det nærmeste du kommer en Mojito med Gin![/caption] Cocktail #5 – til den søde tand: Bees Knees
  • 20 ml citronsaft
  • 20 ml honningsirup (**)
  • 50 ml Kalas Gin
Kom alle ingredienserne op i en shaker. Det hele shakes i 15 sekunder med is. Straines og hældes op i et (afkølet) cocktailglas. Tag en bred citronskal og vrid den over glasset. Du kan altid regulere hvor sød din Bees Knees skal være ved at justere sukkermængden. [caption id="attachment_51810" align="aligncenter" width="1024"]Bees Knees med Kalas Gin - så er festen i gang! Bees Knees med Kalas Gin - så er festen i gang![/caption] Gintossen ønsker dig et godt og lykkebringende nytår og en rigtig dejlig nytårsaften!!! Herunder finder du beskrivelserne af de 2 meget lette sirupper, vi har benyttet i ovenstående cocktails. Du kan lave dem begge, på under 15 min ;) (*) Sukkersirup: Bring 2 dele sukker og 1 del vand i kog, og lad det koge ca. 5 minutter under omrøring ved forholdsvis kraftig varme, så sukkeret er opløst og blevet lidt tyktflydende. Må endelig ikke blive brunt. Sukkerlage kan hældes på en flaske og gemmes i køleskabet, så lav gerne lidt ekstra – f.eks. 3 dl. sukker og 1½ dl. vand. (**) Honningsirup: Bring 2 dele honning og 1 del vand i kog, og lad det koge under omrøring et par minutter, så det bliver tyktflydende. Honningsirup kan hældes på en flaske og gemmes i køleskabet i minimum 14 dage.

CHAMPAGNE UDEN PIS: 6 fremragende flasker til Nytårsaften

$
0
0

Altså, jeg gider næsten ikke skrive det igen i år, men nu gør jeg det alligevel. Hvis du vil drikke champagne til nytår, så smid den kransekage ad helvede til. Der er en grund til at det hedder OVERFLØDIGHEDShorn, ok? 

Okay, det er sguda ikke, fordi du ikke må knus-elske kransekage. Det er da heller ikke fordi du ikke må køre 500g kransekage lige i svælget, når klokken bliver årsskifte. Vær velkommen, da. Det er mest fordi, at kransekage er for champagne, hvad Hitler var for Polen. Get it?  Det skyldes det faktum, at kransekage indeholder så meget sukker, at ingen champagne har sukker nok til at matche. Og så kommer vinen til at smage surt og metallisk. Mega-nederen, når du nu har valgt at lægge to lange for en flaske Krug Vintage.

Din
vinhandler vil måske pushe en demi-sec champagne, men tro mig, den er heller
ikke sød nok til kransekagen, der passer lige så meget til champagne som en
dildo passer i en frugtskål.

Nok om det,
men selvfølgelig skal du have nogle franske bobler til nytår. Drik dem til
nytårstalen til nogle lækre hapsere, drik dem til de retter, hvor de passer
til. Det er selvsagt fisk og skaldyr men også lette retter med hønsefugl.
Hardcore champagnenørder vil påstå at du kan drikke champagne til alt, men når
du nu kører hjorteryg og beuf bearnaise som ret nummer fire og fem, så er du
altså bedst tjent med et solidt glas rødvin.

For at lette
din nytårs-stress har vi smagt os igennem en håndfuld vaskeægte champagner og
endog givet lidt gastronomiske anvisninger med på de fleste vine.

Så under mottoer "Kransekage er bedst til kaffen" skal du hermed forlods ønskes et fortræffeligt nytår. Med bobler til.

[divider]Nytårsbobler[/divider]

Pommery Brut Royal

Pris: 259,-
v. 3 stk. (normalpris 350,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter af
Alessi frugtskål. Lidt metallisk med duft af æble og citrus. Men munden har
masser af pondus og tyngde, det er en kraftbasse af en champagne. Gå ud og steg
et tykt stykke pighvar og riv noget trøffel over, capice? God, kraftig vin.

[rating stars="4" product="Pommery Brut Royal"]


Bonnaire "Terroirs" Grand Cru Blanc de Blancs

Pris: 325,- (normalpris 400)

Forhandler: Erik Sørensen

Sart,
floralt parfumeret og indbydende næse. Munden er knastør med et nærmest tannisk
haps i gebisset, markant syre og saftig finish. Feinschmeckerboble til dig og
din lidt irriterende svoger, der skal lære, at der findes andet end den gule
enke.

[rating stars="5" product="Bonnaire "Terroirs" Grand Cru Blanc de Blancs"]


Pommery Brut Apanage

Pris: 339,- v. 3 (normalpris 399,-)

Forhandler: Jysk Vin

Dufter af
citrus og lidt mælket. Meget syrerig mund med kraftig mousse, der slår til ved
for store mundfulde. Spændstig, men en anelse ubalanceret.

[rating stars="4" product=" Pommery Brut Apanage "]


Jacquesson Cuvée 742 [BEDST I TEST]

Pris: 425,- (normalpris 500)

Forhandler: Erik Sørensen

Spændende næse med modne og let animalske toner. Munden tilføjer intens æblesmag og et lille volatilt pift. Ganske flot champagne med sit helt eget udtryk og god til fuglevildt; fasan, agerhøne eller skovsneppe, hvis du skulle være så heldig.

[rating stars="5" product=" Jacquesson Cuvée 742 "]


Varnier-Fanniere "Esprit de Craie" Extra Brut

Pris: 329,95 v. 6 (normalpris 359,95)

Forhandler: Theis Vine

Rustik vin.
Grov, men ikke ubehagelig mousse og en nærmest insisterende syre, der prikker i
munden som en labrador, der vil kløs bag øret. Drik til fede, salte snacks
eller fisk i fløde.

[rating stars="4" product=" Varnier-Fanniere "Esprit de Craie" Extra Brut "]


Henri Giraud "Hommage à Francois Hémart"

Pris: 399,- (normalpris 489,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Blid duft af
æble og mandel. Munden har let reduktive noter, men læskende syre og frisk bid.
Saftig boble, der både kan køre alene men bestemt også har cojones nok til at
matche dine kreative nytårspåfund. På madsiden, altså...

[rating stars="5" product=" Henri Giraud "]

Indlægget CHAMPAGNE UDEN PIS: 6 fremragende flasker til Nytårsaften blev først udgivet på Gastromand.dk.

VIN UDEN PIS: Nytårsbobler 2020

$
0
0

Er det ikke året i år, hvor nytåret skal have en ordentlig rusketur? Sådan rent kulinarisk? Vi må jo nærmest ikke være sammen med nogen, så lad os da, med de få udvalgte skeje lidt ud. Giv den gas med skaldyr, vildt og trøffel. Få lært at piske den hollandaise, dér og få taget din wagyu-mødom.

Selv regner jeg med at isolere mig med hustru og afkom og svælge i hummere og østers. Måske en solid dåse caviair. ”Luksus til fem”? Så gerne.

Og  bobler skal der jo til, i et eller andet omfang.  Hvis ud vil, kan du køre champagne hele aftenen, om end jeg nu selv sætter pris på en god rødvin, når der kommer animalsk protein på bordet.

Hvis du kører bobler hele aftenen, er det godt med en logisk rækkefølge på vinene. Til dine lækre, hjemmelavede kanapéer kan du køre friske, spændstige blanc de blancs champagner, altså lavet på ren chardonnay og gerne med lav dosage (sukker-tilsætning), så de er tørre, mineralske og med god syre.

Til retter med fisk og skaldyr kan du gå et niveau op i tyngde. Gode NV-champagner med fylde til dine fiske- og skaldyrsretter eller fyrige vintage-bobler. Insisterer du på bobler til din krondyrryg, så gå efter kraftige, blanc de noirs champagner eller kraftige roséer som der også er nogle stykker af.

Til et udvalg af oste er moden vintage champagne altid dejligt, og hvis din dessert ikke er for sød, kan en demi-sec måske lige akkurat være med.

Til gengæld findes der ikke en champagne, der kan klare kransekage. Så spis den til kaffen og drik en god avec til og lad champagne være champagne, når klokken slår 2021.

Dagens test omfatter både champagne og lidt alternative bobler og der er masser af gode vine imellem. Godt nytår!

[divider]Bobler til nytår[/divider]

Nicolas Feuillatte Blanc de blancs 2014

Pris: 399,- (normalpris 459,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Dejlig, autolytisk næse med brødduft og gule æbler. Sprød mund med ivrig mousse og herligt, heftigt syrebid. Dejlig vin med god tyngde.

[rating stars="5" product="Nicolas Feuillatte Blanc de blancs 2014"]


Doyard-Mahé DM Empreinte Blanc de Blancs

Pris: 245,- v. 3 (normalpris 289)

Forhandler: Jysk Vin

Forsigtig næse med hvide blomster og citrusskal. Meget behagelig mund  med relativt høj dosage og rustik mousse. Aperitif-venlig champagne med bred appeal til fin pris.

[rating stars="5" product="Doyard-Mahé DM Empreinte Blanc de Blancs"]


Henri Giraud Hommage au Pinot Noir [BEDST I TEST]

Pris: 599,- (normalpris 699)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Let reduktiv, men behagelig næse af ristet brød, æble og blid vanilje. Munden har rustik mousse, masser af kompleksitet og smager virkeligt dejligt.

[rating stars="5" product="Henri Giraud Hommage au Pinot Noir"]


Champagne Philippe de Nantheuil Brut

Pris: 179,- (normalpris 269,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Ret beskeden næse, udover en klædelig kvædeduft. Læskende mund med  mundvandsfremkaldende syre og tør finish.

[rating stars="3" product="Champagne Philippe de Nantheuil Brut"]


Pommery Blanc de Blancs

Pris: 389,- v. 3 flasker (normalpris 459,-)

Forhandler: Jysk Vin

Venlig næse med gule æbler og citrus. Cremet og behagelig mund med blid mousse og spændstig syre. Meget dejlig Bdb.

[rating stars="5" product="Pommery Blanc de Blancs"]


Zuschmann Schöfmann Rosé Brut Reserve 2017

Pris: 186,75 (normalpris 249,-)

Forhandler: Propperiet

Kraftig, krydret næse med syrlige hindbær. Dejlig og tør, let tannisk mund med let og luftig mousse. Meget dejlig og alsidig vin til både aperitif og mad. Måske til hønsefugl? Din premiere på ”Cailles en sarcophage”

[rating stars="4" product="Zuschmann Schöfmann Rosé Brut Reserve 2017"]


Cava Gran Funàmbul Equilibri Natural

Pris: 186,- v. 3 (normalpris 249,-)

Forhandler: Propperiet

Spøjs, men ikke urar næse af småkagedej og petroleum. Tør og stram mund med lille tannisk haps og et bitter bid til sidst. Drik til fede, cremede oste.

[rating stars="3" product="Cava Gran Funàmbul Equilibri Natural"]


Melanie Pfister ”Breit” Extra Brut Cremant d’Alsace [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 183,- v. 3 (normalpris 229,-)

Forhandler: Propperiet

Indbydende næse med citrusskal og brøddej. Saftig, harmonisk og  behagelig mund. Fremragende Alsace-boble, der sparker mange billige champagner af banen. Bravo!

[rating stars="5" product="Melanie Pfister ”Breit” Extra Brut Cremant d’Alsace"]

Indlægget VIN UDEN PIS: Nytårsbobler 2020 blev først udgivet på Gastromand.dk.

VIN UDEN PIS: Nytårsbobler 2021

$
0
0

Endnu et coronapåvirket nytår nærmer sig.  Så endnu gang opfordrer jeg til at fejre årsskiftet med de nærmeste men til gengæld give den max gas på gastronomiske og vinøse armbevægelser. Selv har jeg valgt at gå på arbejde og lave Private Dining for et lille selskab, der ønskede sig en habil nytårskok. Så skal min egen nytårschampagne til gengæld være det bedre, når jeg er hjemme inden midnat. Er det Krug-år eller Selosse-år? Hmmmm…….

Noget af det, der gør champagne unik, er ”Assemblagen”, altså hvordan vinen blandes. Det, der adskiller champagne fra andre mousserende vine, er brugen af reservevin. Det er vine fra tidligere årgange, der opbevares i kældrene på tanke, i fade eller nogle gange på flasker. Når et champagnehus skal lave deres NV(non vintage) champagner anvendes som regel seneste høst iblandet en vis mængde reservevin, typisk 20-30 %. Mængden varierer fra år til år, afhængigt af, hvordan den seneste årgang har været. De store huse vil gerne have, at deres produkt, fx Moet&Chandon Imperial brut smager ens fra gang til gang. Jo mere reservevin, man ligger inde med, desto mere er der for kældermesteren at blende med for at ramme signatursmagen. De store huse har anseelige mængder mens små nystartede ”grower-producenter” har mindre at lege med.

Prestigechampagnehuset Krug har langt over 100 forskellige reservevine af forskellige aldre at blende med. Årgangschampagner er som navnet antyder vin fra en specifik årgang. Disse vine lagrer typisk længe hos champagnehusene og frigives først, når de begynder at være drikkemodne. Typisk kan disse vine gemmes utroligt længe og udvikle stor kompleksitet selvom det er på bekostning af lidt af boblerne. Jeg har i nyere tid drukket champagne fra 1996 og 1999 i absolut topform selvom de altså var over 20 år gamle. I årets test er der både NV og årgangsvine og så havde en enkelt flaske cava sneget sig ind. Den blev fanget i blindsmagningen men viste sig dog at være en fin cava til prisen. Lad os se hvordan det gik med champagnerne.

[divider]Nytårsbobler 2021[/divider]

Pommery Brut

Pris: 339,- v. 3 stk. (normalpris 399)

Forhandler: Jysk Vin

Dejlig næse af golden delicious æble. Ivrig mousse med mellemfine bobler. Godt, intenst syrebid.

[rating stars="4" product=" Pommery Brut "]


Bruno Michel Assemblé Brut

Pris: 379,-

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Rank, kalket næse med en lille toasted brødnote. Herlig mousse med fine bobler, munden har god tyngde og autolytisk kompleksitet. Meget dejlig vin.

[rating stars="5" product=" Bruno Michel Assemblé Brut "]


A. Robert Alliances No 16

Pris: 329,-

Forhandler: Sprit&Co

Citrusdrevet, frisk næse med pift af småkagedej . Rustikke bobler i en velsmagende mund med æblenoter og blid syre. Dejlig allround champagne.

[rating stars="4" product=" A. Robert Alliances No 16 "]


Champagne Philippe de Nantheuil Brut [BEDST TIL PRISEN]

Pris: 179,-(normalpris 269,-)

Forhandler: Kjær&Sommerfeldt

Lidt lukket næse med sart hindbærduft. Langsom mousse med mellemfine bobler. Fin, mundvandsprovokerende vin med saftig syre og god tyngde. Meget champagne for pengene.

[rating stars="5" product=" Champagne Philippe de Nantheuil Brut "]


A. Robert  Alliances No. 16 Rosé

Pris: 349,-

Forhandler: Sprit&Co

Sart og mildt parfumeret næse med vanilje. Hurtigt ekspanderende mousse med fine bobler. Munden er rank og tør med veldoseret syrebid og et afsluttende fenolisk haps.

[rating stars="4" product=" A. Robert  Alliances No. 16 Rosé "]


A. Robert Ancrages Premier Cru [BEDST I TEST]

Pris: 429,-

Forhandler: Sprit&Co

Meget æblet og indbydende næse. Kraftig mousse, skøn og tæt mund med tyngde, kompleksitet og balance. Glimrende champagne.

[rating stars="5" product=" A. Robert Ancrages Premier Cru "]


Doyard-Mahé Millesime Extra Brut 2014

Pris: 380,- v.3 (normalpris 445,-)

Forhandler: Jysk Vin

Flot næse med duft af våd flint og æblekælder. Læskende, juicy mund med herligt syrebid. Særdeles frisk vintagechampagne, der stadig er ung.

[rating stars="4" product=" Doyard-Mahé Millesime Extra Brut 2014 "]


A. Robert Ancrages Blanc de Blancs

Pris: 389,-

Forhandler: Sprit&Co

Næse med stødt æble og brøddej. Blid og langsom mousse inden en fin og kompleks mund åbner sig. Lidt forsigtig, men nydelig vin.

[rating stars="4" product=" A. Robert Ancrages Blanc de Blancs "]


Champagne M. Hostomme Blanc de Blancs Grand Cru Origine

Pris: 279,- v. 3 (normalpris 329,-)

Forhandler: Jysk Vin

Lidt lukket næse. Munden starter lidt forknyt, men åbner hurtigt op.  Meget rank og mineralsk vin, der ikke må være for kold (8-10 grader).

[rating stars="4" product=" Champagne M. Hostomme Blanc de Blancs Grand Cru Origine "]


A. Robert Ancrages Millesime 2010

Pris: 479,-

Forhandler: Sprit&Co

Nydelig, mineralsk næse med duft af kridt og citrus. Frisk og læskende mund med sitrende syre og fin harmoni. Sprudler af ungdom endnu.

[rating stars="4" product=" A. Robert Ancrages Millesime 2010 "]


Cami de Flors Cava

Pris: 79,-

Forhandler: Sprit&Co

Ikke så meget næse. Tør og velfungerende mund med god balance mellem syre, frugt og alkohol. Masser af cava for pengene.

[rating stars="5" product=" Cami de Flors Cava "]


Indlægget VIN UDEN PIS: Nytårsbobler 2021 blev først udgivet på Gastromand.dk.


Gastromands nytårsmenu 2022: Dobbelt østers til Daisys tale

Viewing all 29 articles
Browse latest View live